...på min fridag, hvor alt er planlagt efter vi er i juli måned, som jo er højsommer i Dannevang:
Jeg skal på stranden!
Solparasollen, liggestolen, magasiner, krydsord, håndklæde og badetøj, mad og drikke er lagt klar og pakket, så jeg kan komme hurtigt afsted. Ud og ligge svalt på min favorit strand, nord for København. Væk fra storbyens høje puls, og bare ligge og nyde lyden af vandet skvulpe i vandkanten og mærke en let brise mod mit endnu hvide maveskind.
Men som set tidligere i den danske vejrhistorie, har naturen sine egne luner. Så fordi solen skinner skønt kl. 6 om morgenen, er det ikke ens betydende med den skinner klokken halv 10, hvilket jeg også må sande, da tordenskyerne er ved at samle sig i masser på himlen.
Jeg prøver at besinde mig med at skyerne nok ikke forsvinder hurtigere, hvis jeg hidser mig op.
Skuffet lader jeg mig falde ned i sofaen. Mundvigene er som trukket ned af tyngdekraften. Jeg føler mig svigtet, snydt og forrådt af det danske sommervejr, indtil tanken om min onkels planlægning dukker op i tankerne. Han er nemlig en klog mand, der har levet så længe, at han aldrig udsætter sig selv for den skuffelse, jeg nu sidder og føler. Han har nemlig altid et regnvejrsprogram og et solskinsprogram, så hvis vejret ændrer sig, ændrer han bare planen. Alt er tilrettelagt i mindste detalje. Et imponerende menneske.
Kunne svaret være andet end selvfølgelig se det positive i, at jeg nu endelig kan få lavet årets forårshovedrengøring? Hm, må ærligt indrømme at jeg har svært ved at se det positive, da jeg finder moppe og støvsuger frem.
