Så sidder vi dér i bilen på vej hjem, da Thor pludselig farer hen over himlen med sin hammer! Et øjeblik efter åbner himlen sine sluser, og det står kort sagt ned i lårfede stråler.
"Et fantastisk syn og imponerende kræfter naturen hersker over", når jeg lige at tænke, inden min lille niece fornærmet udbryder "Aaaaj, hvorfor skal det nu regne!? Øv, hvor er det irriterende!"
Noget overrasket og forvirret bliver jeg over hendes udtalelse. Hun er en dejlig lille pige på 7 år, som burde elske regn og ikke mindst vandpytterne, der er skønne at hoppe i med eller uden gummistøvler.
Mine tanker flyver tilbage, da mine egne to dejlige piger var på nogenlunde samme alder. Jeg husker en bestemt eftermiddag, jeg havde hentet mine piger. Vi var alle 3 trætte, men skulle på indkøb, da køleskabet var gabende tomt.
Det var lummert i vejret og optræk til uvejr. Jeg kiggede kort op på himlen og vurderede, at vi nok kunne nå hjem, inden uvejret brød løs, men jeg skulle blive klogere...
En halv time efter og med 3 tunge indkøbsposer i hænderne og mine piger ved siden af, gik vi mod udgangen, og undrede os lidt over, at der stod så mange mennesker i døren til Netto. Vi undskyldte os og kom igennem flokken. Det syn, der mødte os var overvældende. Ikke et menneske at se udenfor. Der var helt øde og dødt - de stod jo allesammen halvsure i Netto indgangen! - Himlen var mørkegrå og tung af næsten sorte skyer og det piskede ned med kæmpevåde regndråber.
Jeg kiggede ned på pigerne og hviskede til dem, om de var klar til at løbe ud i regnen, når jeg talte ned fra 3.
Om de var! Jublende og grinende løb vi ud på parkeringspladsen og nærmest dansede afsted gennem regnen, væk fra alle dem, der bare skulle ud til bilerne på parkeringspladsen. Vi havde et kvarters gang hjem.
Og ja, vi blev drivhamrende våde og gennemblødte, men det er en oplevelse vi alle 3 stadig husker, når regnen tager til. Vi husker også hvordan det var bagefter at komme hjem, tage det klamkolde tøj af, gå i varmt bad, tage nattøj på og putte under dynerne i sofaen med varm kakao og lune boller...
P.S. Havde det været morgen og jeg skullet have siddet på arbejde med halvvådt tøj, tilstår jeg gerne, at jeg nok heller ikke ville have jublet så meget! :O)
