December - i den søde juletid...

 

 

Så blev det atter december måned...Tænk at det er et helt år siden sidst...Jeg husker det som var det går jeg gik om juletræet.

 

I år har jeg valgt at lave en kalender, som ikke giver huller i tænderne..Jeg har valgt at fortælle om de små mus, der bor under en sofa, på en gård.

 

Den første illustration kommer her sammen med teksten, men da historien er en del af et større projekt, bliver det kun en lille appetizer...

 

God fornøjelse..

 

 

 

Et lille juleeventyr..

Et lille juleeventyr..

1. December

"Åh nej, åh nej, åh nej!" kom det fra det lille musehul under sofaen. "Åh nej, åh nej, åh nej".

Musefar som sad og læste sin avis kiggede bekymret over på musemor. Skulle han nu igen i år høre på alle hendes bekymringer, om at hun ikke kunne nå at blive færdig til juleaften?

"Rolig nu lillemor, rooolig nu, vi når det altsammen, lige præcis som vi plejer hvert år. Ingen grund til bekymring min kære".

Tvivlsomt kiggede musemor på sin mand, mens 7 små sulte musebørn hev i hendes kjole. "Hvordan skal jeg dog nå det hele, når alle vores børn hiver i mig og vil have mad? Pjevs og Mille skal pusles og Dora vil så gerne have flettet sit lange hår. Lille Tot, skal have redt pelsen, og Bettepigen skal have syet sin kjole, og de to store skal have hjælp til at klippe julepynt. Hvordan skal jeg dog nå det?"

Men musemor havde glemt, at gamle Maren, som boede i huset på gården, hvor sofaen stod, hvert år sørgede for godbidder til den lille musefamilie, og ekstra lækkerier op til jul. For her i huset var det kun den frække kat Alfred, som synes det var i orden at drille Familien Mus.

Musefar var dog en meget klog mus, og havde sat små sylespidse søm op uden for musehullet, så katten Alfred fik kradset sin snude, hver gang han kom for tæt på musenes bolig.

De små musebørn synes det var god underholdning, når han mijavede sig og de passede alle på ikke at komme for langt ud af musehullet, for ingen af dem havde endnu glemt den gang, da Lille Tot var overmodig og næsten var endt i Alfreds mund.

Musemor gøs stadig ved tanken, og blev stadig mere bekymret over også at skulle holde øje med Alfred, men gamle Maren plejede at være god til at holde ham ude af stuen.

　

VISITKORT

Hvor meget og hvor lidt skal der stå på ens visitkort? Jeg har jo både min kunst og mine tegninger, men det er jo forskellige målgrupper, så nogle gange kan det jo virke forvirrende, hvis det hele er blandet sammen på så lille et kort...

Har dog valgt at lave ét fælles visitkort, idet både kunsten og tegningerne er så stor en del af min hverdag og mig, og at begge dele iøvrigt er kreative.

Næste spørgsmål er så hvor mange adresser, der skal på...tænker der jo både er website, fb-profil, aminoprofil etc etc..

Har valgt en tegning, som er farvelagt, og synes egentlig også den dækker over det kunstneriske..

hvad synes du? ;O)

Skønt at genfinde lidt kreativitet ;O)

Fem til seks gange om året rydder jeg op i hhv mapper med tegninger og div. mapper på pc'en. Egentlig skulle det jo ikke være nødvendigt, når hver ting har sin plads...men når jeg er i en kreativ proces, opstår der på mystisk vis bunker af forskellig art, som ikke altid bliver sorteret, smidt ud eller lagt på plads...Ved ikke om du kender det?

Men skønt er det at kigge disse disse mapper igennem, for det er som en ny inspirationskilde og ja så giver det jo også luft og overblik....

Fandt denne illustration, som jeg oprindelig havde i tankerne, skulle bruges på en eller anden måde i forbindelse med et website... og måske en art portfolio...det er den ikke blevet, men synes stadig om ideen.

Tager lige turen til TegnePlaneten igen...på gensyn :O)

mini portfolio til opsøgende salg

HEALING eller HOKUS POKUS....?

Der er så meget mellem himmel og jord, som vi ikke forstår, før det er videnskabeligt bevist...Men nogle mennesker kan bare "noget", som vi andre ikke kan...Ja, jeg er ovre i den alternative og måske den spirituelle verden. Dér hvor det er svært at skille fårerne fra bukkene.

Jeg har været sløj og skrantende den sidste uges tid, med både "øre-næse-hals- hoste-og hovedpine!" 

Du kender det sikkert, de dér nætter, hvor du bare ikke kan sove, fordi du vågner op, mens du hoster og pruster og snottet står ud..Not funny og not lækkert!!

...Og JA, jeg har hvilet, drukket urteteer, taget piller og gjort alt det jeg selv kunne, som plejer at virke..men denne gang har det ligesom bare ikke villet give slip...

Nu er jeg så heldig, at have en dejlig veninde, som kan heale...så hende skrev jeg til igår aftes, og spurgte om hun havde mulighed for at heale mig i løbet af dagen idag, selvom "idag" føltes meget langt væk.....

Hendes foreslag var at fjernheale mig her og nu, og det gjorde hun sgu!! (sorry my French). Altså mens jeg sad hjemme under dynen med en bog, var hun hjemme hos sig selv...ogjeg har ikke den fjerneste ide om hvad hun foretog sig...om det er tankens kraft og overbevisning, ved jeg ikke men damn, hvor sov jeg som et englebarn i nat uden afbrydelser af hoste og snotten!!! 

Jeg vågnede af mig selv i morges - som en dugfrisk blomst og klar til dagen idag....stadig ikke på toppen, men har det så meget bedre...

Det er da lidt utroligt, at jeg fra den ene nat til den anden, slet ikke hoster, ikke? Det synes jeg i hvertilfald!!

Nogen vil mene det er hokus pokus, og at jeg er godtroende og naiv.. Men kald mig hvad du vil...Jeg er stadig ikke på toppen, men har det SÅ meget bedre, at jeg håber, hun har mod på at gøre det igen, som hun gjorde igår, så jeg kan sove igen i nat... ;O) 

God weekend derude..og til dem, der er nået så langt...god sommerferie...

NY Serie "Fra min fantasifulde Verden"

Så er en ny serie skabt..og nu "offentliggjort" her på nettet...Er så glad, for det er lidt en pudsig måde, serien er opstået på. Vi kender vist alle at sidde og tegne små kruseduller ved et møde, eller mens vi er på telefonen eller noget tredje..Jeg har altid lavet kruseduller og husker at historietimerne i gymnasiet især var velegnede til at lave kruseduller i...

Denne serie er skabt ved en art ubevidst" meditativ tilstand", hvor jeg har et hovedudgangspunkt, og så er det som om, hånden og underbevidstheden tegner resten... Bruger den ofte, når jeg skal "koble fra", og egentlig også når jeg sidder og taler med andre. Undskylder altid at jeg sidder og tegner, men de fleste jeg kender, ved det kan være svært at stoppe, og tager det heldigvis ikke negativt.. :O)

Glæder mig til at få en feedback på serien "Fra min Fantasifulde Verden"

BUDDHA - "....Blot et par tanker til en smuk uge..."

Mikao Usui skriver: 

"Blot for idag: 

Vær ikke vred, 

Vær ikke bekymret,

Vær fyldt med taknemmelighed

Overgiv dig til dit kald

Og vær venlig mod andre mennesker"

Don Miguel Ruiz skriver:

Vær Ren i Dit Ord

Tal med integritet. Sig kun, hvad du mener. 

Undgå at sige noget, du ikke mener eller at sladre om andre. 

Brug styrken i dine ord i retning af sandhed og kærlighed.

Tag ikke Noget Personligt

Intet af, hvad andre gør, er på grund af dig. 

Hvad andre siger og gør, er en projektion af deres egen virkelighed, deres egen drøm. 

Når du er immun over for andres meninger og handlinger, bliver du ikke genstand for unødige lidelser.

Lad være med at Formode Noget

Find modet til at stille spørgsmål og til at udtrykke, hvad du virkelig har lyst til. 

Meddel dig til andre, så klart du kan for at undgå misforståelser, sorger og drama. 

Bare denne leveregel er nok til fuldstændig at forandre dit liv.

Gør Altid dit Bedste

Dit bedste vil forandre sig fra det ene øjeblik til det næste; 

det vil være forskelligt alt efter om du er rask eller syg. 

I alle situationer skal du gøre dit bedste, og du vil undgå selvbebrejdelse, selvkritik og anger.

FARVELÆGNINGSbøger

Så har diverse forside layouts været til vurdering, og mener nu at være kommet frem til den rette forside...Glæder mig til at den endelig er ude i verden.. Forsiden er valgt med udgangspunkt i farvelægnings bogens tegninger. Formatet er A4. Jeg anbefaler at bruge farveblyanter til farvelægningsbrug. Bogen kan både store og små have glæde af. Hver tegning fortæller en historie.

Der er mange bolde i luften ligesom der er forår...

Det er skønt at mærke, når solens stråler begynder at varme...jeg elsker det, og ved jeg ikke er alene om at glædes...

Dagens blog bliver ikke så meget tekst, da jeg skal ud og nyde vejret...men tænker at jeg vil dele min to nye illustrationer med dig, og blot ønske dig skøn søndag...for det er nemlig lige præcis det, det er... ;O)

MONSTRE, THRILLERS OG GYYYYYYS

Er der noget, der kan få mig til at ligge søvnløs med lyset tændt om natten, er det, hvis jeg har set en thriller eller en gyserfilm. Min sunde fornuft ved jo godt, at der er et filmhold kørende i kulissen, når en scene bliver “skudt”, men det er som om det glider i baggrunden, når mørket sænker sig, og gysene og skrigene lægger sig i underbevidstheden.

Almindelige lyde fra køleskabet eller varmeapparatet kan pludselig forveksles med en serieøksemorders fodtrin eller åndedræt, der bevæger sig gennem køkkenet ud i gangen, hvor han søger efter sit næste offer.

Eller skjorten og den lange uldne cardigan, der pænt hænger på en bøjle på døren, der i en sen nattetime kan forveksles med et altædende spøgelse. Måske jeg skulle overveje at sove med briller på om natten, for at nedsætte uhyggen?

Jeg husker stadig en sommer, hvor jeg havde været i Århus og aflevere pigerne, som skulle på ferie i 3 uger hos deres far. Til toget havde jeg købt den illustrerede udgave af bogen Da Vinci Mysteriet, hvor kunstværker og seværdigheder, der bliver beskrevet også bliver vist.

Togturen retur til hovedstaden føltes som en halv time, fordi fordybelsen i bogen var så stor. Jeg husker stadig hvordan jeg hjemme igen næsten ikke kunne løsrive mig fra bogen, og holdt først en pause, da aftenen var ved at falde på, og mine øjne gjorde krav på at en lampe blev tændt..

Da jeg jo er meget visuel bliver én af de stærkeste personer i bogen albinoen. (Kan kort sige, at jeg aldrig har genlæst bogen eller set filmen for den sags skyld. Ikke fordi bogen ikke var god, men fordi jeg ikke er ekstra udrustet på samme måde som mænd er….). Mit billede af albinoen, var så stærkt at jeg måtte sove med lyset tændt et par nætter i træk og alle skygger blev forvekslet med ham. Så kort sagt jeg var piv bange for at være alene hjemme i lejligheden i de 14 dage!

Så den bog og Hitchcocks små gyserfilm, som jeg kiggede med på gennem fingrene, da jeg var barn, har gjort så stærkt indtryk på mig, at jeg på ingen måde brænder for at læse uhyggelige bøger eller se skumlegyser- eller thrillerfilm. Fik dog overvundet mig selv til at se “Rødhætte”, som egentlig var meget underholdende, med knap så mange gys, som jeg derfor for længst er kommet over.

Nu skal det så siges, at jeg står ved min angst for filmskabte uhyggegyserfilm, og takker pænt nej til at se sådanne, uanset hvor mange vi end er, der måtte sidde sammen undervejs. Nix, nej jeg kan ikke og vil ikke se dem!

Når det så er sagt, har jeg lavet én undtagelse, idet der er ét monster, jeg har accepteret, som faktisk til et vist niveau er velkomment. Det er et monster, som jeg fandt ud af er i min lejlighed, ikke kun om natten, men ofte når det er koldt eller trætheden har det lidt svært ved at forlade kroppen. Det kan også sagtens finde på at dukke op, når jeg vender hjem fra en tur udenfor, og fryser.

Hvem mit monster er, er jo ganske enkelt, for det er selvfølgelig mit dynemonster!!! Det eneste monster som jeg ikke er bange for, men som jeg dog kan have mine magtkampe med, når klokken er 6.00 om morgenen!

Mit dynemonster er godt til at holde mig længe i sengen, og charmer med både varme, skønne og bløde dynekram, og en hvisken i øret: ”Hvorfor skal du stå ud af sengen, når det skal være en kamp, og jeg alligevel vinder?"

Jeg prøver så at ligge helt helt stille i nogle minutter for så at tage kampen op og så én, to, tre er jeg kampklar, og laver et karatespark (hvordan sådan et så end er) og formår at “snørre” dynemonsteret, overmande det, og skynde mig ud ad sengen, stolt af endnu engang at have overvundet mit vidunderlige dynemonster.

“Selvfølgelig skal jeg da op”, det siger sig selv, for jeg skal op og tegne og være kreativ, og gøre det jeg selv synes, jeg er bedst til og i første omgang er det at forevige mit dynemonster, så her er det, vær så god!

At være tro mod sig selv er det det samme som egoisme?

Sidder denne smukke mandag morgen foran min pc. Det sner udenfor og kontrasten til kulden er dampen fra min nylavede kop te. Sneen, er ikke så rar for de trafikale forhold, men her fra 4. sal falder sneen smukt og fnuglet, og så er det bare så fredfyldt at se på.

Idag er en dag med tid til at reflektere en stund.

At stoppe op og give sig selv tid og ro til at mærke efter, er tid, der er guld værd for mig, og for den sags skyld nok også for andre, hvilket ville være med til at nedsætte livsstilssygdommen stress...

Jeg vågnede med en masse tanker tidligt i morges. Tanker omkring forskellige temaer, hvor jeg skal tage stil-ling. Det letteste for mig var at vende mig om og sove en time til...Da jeg atter vågnede, rædbrækket over at have ligget for længe, var tankerne taget til og jeg måtte derfor erkende at det var tid at se dem i øjnene...

For at danne mig et overblik, er det bedste så for mig at sætte mig ned og skrive. Det giver luft i hovedet, og virvaret af tanker, tvivl og evt løsninger bliver overført til papiret, så min underbevidsthed kan komme frem til den rette beslutning. og overblikket atter kan indfinde sig og resultere i handlinger.

Hvad er det så for nogle tanker, der kan fylde en kvindes hoved en mandag morgen? Eller skal jeg måske hellere skrive en søndag eftermiddag, aften og nat...eller nærmere det sidste stykke tid?

Det pudsige er, at det intet har med min TegnePlanet og min kunst at gøre...Aldrig har jeg nemlig følt styrken og glæden så stærk som nu. Der er så meget energi i min ideer og projekter, at jeg allerede inden indgangen til 2012, vidste at dette år er mit år. Mit år til at realisere mine projekter, og jeg må sige at året på den side allerede har været god mod mig. Jeg møder skønne, fantastiske mennesker på min vej, mennesker, der siger de rette ting, bekræfter mig endnu engang i at jeg er på rette vej. Sammenhængen mellem mine ideer er der. Den røde tråd er på plads, og det er bare så fedt!!!!

Så det er ikke på den arbejdsmæssige konto, det knager.....det er mere ting, jeg som privatperson skal forholde mig til.

Har netop nydt små 5 dage med mine skønne piger i Århus, hvor vi havde nogle dejlige dage sammen alle 4. At opleve at børnenes far og jeg, på trods af det, vi har været igennem, bare havde fokus på nærværet og samværet med vores guldklumper. Det har været rart og ja en bekræftelse på at vi har elsket hinanden engang og har formået at bevare vores venskab/forældreskab. (Vi skal så blot undgå evt. brandpunkter ;O)

At komme hjem og fornemme at presset, der ubevist ligger og lurer, efter min kære mor blev fundet på gaden og kom et smut med ambulancen igen, (alt er ok og hun er hjemme igen). Det pres som gør at en opprioritering af hende selvfølgelig er naturlig. At være en bedre datter, at gå ture med hende, hygge mere med og om hende. Ja, jeg ved at jeg nok ikke gør nok og slet ikke i forhold til min søs, som har hende boende pt. Men jeg gør mit bedste og hygger om hende om eftermiddagen, som vi begge nyder.

Jeg kunne ikke gøre det samme som min søs, måske fordi jeg har et andet temperament og måske fordi jeg kender mig selv så godt? Jeg kender mine grænser, men alligevel arbejder jeg med mig selv, for ikke at føle mig som en dårligere datter. Jeg er dér, i det omfang, jeg kan og formår, og melder også pas for ikke at skulle styrtdykke med stress igen. Det ord - stress - er iøvrigt ikke eksisterende i mit univers mere...måske fordi jeg er tro mod mig selv? Måske fordi jeg siger fra og vælger mine kampe?

Men uanset hvad jeg gør, kan det være svært at se at ens omgivelser ikke også siger fra, og mærker efter hvad der er rigtigt og forkert for dem, mærke efter hvornår deres grænser overskrides. Der skal være tid til at stoppe op og fylde sig selv op. Det sker desværre for mange alt for sent, og så er en sygemelding måske uundgåelig?

At jeg prøver at holde fast i mine valg og passer på mig selv, kan virke egoistisk på andre, netop når der så er tid til at se venner og veninder. Det kan måske virke overfladisk udefra, men for mig er der stor forskel på at give af sig selv og blive drænet for energi og at give af sig selv og blive fyldt op af energi.

Jeg vil ikke have dårlig samvittighed, over at jeg også vælger mit eget voksenliv, vælger at kunne være sammen med andre kvinder og mænd. Jeg nyder at være datter, søster og mor, moster og niece, men i den grad også at være kvinde og veninde. Det ene udelukker ikke det andet...men skaber jo den, jeg er i en helhed.

Det er vel også kvaliteten fremfor kvantiteten, der er vigtig og så begrave djævlen, der pirker min samvittighed og kysse englen istedet.

Starten af Jens Hansens Bondegård...

"Jens Hansen havde en bondegård, ia ia ååååh"

Hvad sker der liiiige her?

Som meget kreativt individ...og knap så struktureret, har jeg på trods formået at få lavet en separat præsentationsside på facebook, som jeg faktisk er ret tilfreds med, og dét er jo positivt! www.facebook.com/regitzedanlambaa

At det så slår mig efter en god coaching session, at jeg faktisk er ved at lave en tilsvarende identisk præsentation her på min blog, ved jeg ikke om er så positivt endda??!

For jeg tænker, at det vel ikke som sådan er en ide, at sidde og uploade de samme malerier og tegninger på både faceB og her på bloggen?...et eller andet sted er det vel en art spild af tid at foretage samme procedure to gange og måske også spild af din tid at se de samme visuelle udtryk igen og igen, selvom en gensynsglæde selvfølgelig skal være velkommen :O)

Hm, tænke tænke...så jeg måtte lige rode lidt rundt på første for at finde ud af udgangspunktet,  hvorfor jeg ville lave en blog..

Det mærkelige er jo, at jeg ikke er i tvivl om hvad min blog skal bruges til...nemlig at fortælle lidt om hid og hint, krydret med en let humoristisk streg...Det har hele tiden været mit udgangspunkt, og der har da også været flere situationer på det sidste, der kunne "offentliggøres" her på bloggen.

Hvad "undskyldningen" så  har været udover at jeg ikke har fået nedskrevet ord, såvel som tegnet stregen og uploadet det til min blog?

Tja, i bund og grund tror jeg, at det er fordi, jeg ikke har sat mig ned, og formuleret formålet med de forskellige sites...for pling så er det hele blandet sammen i én stor pærevælling, fordi overblikket mangler...Uf, not rart at sidde og blotte virkeligheden her...men sådan er det jo! ;O)

Det skal og må være tid igen at begynde at få opdateret min blog noget oftere end tilfældet hidtil har været...

Må så nok komme til den realistiske selverkendelse, at det nok bliver mere end et par gange om måneden, der kommer updates, end et par gange om ugen......Lyder det ikke meget fornuftigt? og så er der nogle, der har fortalt mig at twitter også ville være et godt sted at oprette en profil....men at kunne begrænse sig, er også en kunst...og lige nu er det jo som bekendt malerkunsten, jeg gebærder mig i...så endnu engang må jeg vende tilbage til at ting, tager tid...og at opdateringer her og på fjæsen er faste holdepunkter, hvor opdateringer skal ske jævnligt, for ikke at løbe ud i sandet...

Iøvrigt sidder jeg i disse dage og arbejder i Adobe illustrator, og nyder også at udtrykke mig tegnemæssigt på den måde...så måske de næste streger bliver fra pc'ens univers??

Er pt i Jylland, hvor den landlige duft - trods snevejr - har indtaget min storbynæses lugtesans...derfor bliver min første streg et bud fra Jens Hansens bondegård. 

God weekend derude...og tak for din tid! :O)

Glædelig jul og godt nytår