Hvad sker der liiiige her?

Som meget kreativt individ...og knap så struktureret, har jeg på trods formået at få lavet en separat præsentationsside på facebook, som jeg faktisk er ret tilfreds med, og dét er jo positivt! www.facebook.com/regitzedanlambaa

At det så slår mig efter en god coaching session, at jeg faktisk er ved at lave en tilsvarende identisk præsentation her på min blog, ved jeg ikke om er så positivt endda??!

For jeg tænker, at det vel ikke som sådan er en ide, at sidde og uploade de samme malerier og tegninger på både faceB og her på bloggen?...et eller andet sted er det vel en art spild af tid at foretage samme procedure to gange og måske også spild af din tid at se de samme visuelle udtryk igen og igen, selvom en gensynsglæde selvfølgelig skal være velkommen :O)

Hm, tænke tænke...så jeg måtte lige rode lidt rundt på første for at finde ud af udgangspunktet,  hvorfor jeg ville lave en blog..

Det mærkelige er jo, at jeg ikke er i tvivl om hvad min blog skal bruges til...nemlig at fortælle lidt om hid og hint, krydret med en let humoristisk streg...Det har hele tiden været mit udgangspunkt, og der har da også været flere situationer på det sidste, der kunne "offentliggøres" her på bloggen.

Hvad "undskyldningen" så  har været udover at jeg ikke har fået nedskrevet ord, såvel som tegnet stregen og uploadet det til min blog?

Tja, i bund og grund tror jeg, at det er fordi, jeg ikke har sat mig ned, og formuleret formålet med de forskellige sites...for pling så er det hele blandet sammen i én stor pærevælling, fordi overblikket mangler...Uf, not rart at sidde og blotte virkeligheden her...men sådan er det jo! ;O)

Det skal og må være tid igen at begynde at få opdateret min blog noget oftere end tilfældet hidtil har været...

Må så nok komme til den realistiske selverkendelse, at det nok bliver mere end et par gange om måneden, der kommer updates, end et par gange om ugen......Lyder det ikke meget fornuftigt? og så er der nogle, der har fortalt mig at twitter også ville være et godt sted at oprette en profil....men at kunne begrænse sig, er også en kunst...og lige nu er det jo som bekendt malerkunsten, jeg gebærder mig i...så endnu engang må jeg vende tilbage til at ting, tager tid...og at opdateringer her og på fjæsen er faste holdepunkter, hvor opdateringer skal ske jævnligt, for ikke at løbe ud i sandet...

Iøvrigt sidder jeg i disse dage og arbejder i Adobe illustrator, og nyder også at udtrykke mig tegnemæssigt på den måde...så måske de næste streger bliver fra pc'ens univers??

Er pt i Jylland, hvor den landlige duft - trods snevejr - har indtaget min storbynæses lugtesans...derfor bliver min første streg et bud fra Jens Hansens bondegård. 



God weekend derude...og tak for din tid! :O)