BUDGETTER

Den bedste start på en ny uge er i løbet af søndagen at opdatere, hvad der er af opgaver og aftaler den kommende uge. Så er man mentalt forberedt og også klar til, hvad der måtte komme af udforudsete opgaver og hændelser.

Når ugen så lakker mod enden, er det altid en god ide at samle på den forgangne uge: hvad gik godt? Hvad gik mindre godt? Hvad var det, der gjorde at det gik godt og mindre godt? Nåede jeg det, jeg havde planlagt? Hvis ja, et skulderklap, hvis nej, hvad var så årsagen til jeg ikke nåede, det planlagte?

På den måde, er der hele tiden opfølgning og overblik over eventuelle tidsrøvere, spildtid og hvad der ellers kunne dukke op af  “må også liiiiiiiige nå at købe nye sko til fødselsdagen fredag” (ja, men ikke i arbejdstiden!).

Sådan en struktur og planlægning er jeg godt i gang med, og det kører!

Er inde i en supergod og effektiv rytme, og nyder at se den ene opgave efter den anden blive krydset af med et flueben. Det fylder godt op på energi overskuds kontoen, hvilket bekendt fortsætter den gode cirkel.

Én af de ting jeg så arbejder lidt ekstra med i øjeblikket og egentlig har gjort længe, er at udarbejde et budget for privatøkonomien.

Har egentlig haft lagt et budget flere gange, men det er jo ikke nok at lægge et budget, det skal også overholdes!

Det er så lige på det punkt, det kræver lidt ekstra af mig, for som kreativt udøvende individ, er der ikke noget, der ligger fjernere end at kigge på tal. Dvs jeg har ikke noget mod at kigge på tal på prisskilte på lækre tøj giner, eller på den nye android mobil, jeg ønsker mig.Så længe jeg nøjes med at kigge, sker der jo heller ikke noget ved det.

Om jeg så også når at impulskøbe inden jeg forlader diverse forretninger, og bagefter konstaterer, at menuen resten af måneden endnu engang står på havregrød, er knap så godt, da netop indkøbte impulskøb jo ikke er indberegnet i budgettet!

Og ja, så er det så, jeg sidder her med en stak interessante papirer en dejlig søndag mens solen skinner udenfor, og har besluttet mig for endnu engang at udarbejde et budget.

Af en eller anden mærkelig årsag, ved jeg, at jeg denne gang kommer til at overholde det. Måske er det fordi, jeg har rundet de 40 og er ved at blive voksen, måske fordi det bare giver en vis tryghed at kende ens købekraft sidst på måneden? Eller også trænger menuen bare til at blive skiftet ud? Det finder jeg jo nok svaret på om et stykke tid, når det viser sig om jeg holder budgettet!

P:S Iøvrigt er det faktisk meget sjovt det med tal alligevel, når jeg bruger tid på det og graver ned i papirerne, men er dog så realistisk at jeg nok bliver ved min læst og holder mig til farverne! ;O)

GODDAG OG FARVEL - eftertænksomhed i livets skole.

Jeg kan godt lide, når mennesker omkring mig er ærlige og siger deres mening lige ud. Det kan på nogle virke hårdt, specielt hvis det ikke er ros altsammen. På den anden side er det vel rarest at få et ærligt svar, specielt hvis man selv har bedt om det?

En af de ting jeg har lært ved mødet med mennesker er, at der er altid er et goddag og et farvel!

En veninde sagde det også til mig en dag, hvor jeg ytrede ønske om en hund. Det føltes lidt hårdt, da hun sagde at ligeså stor glæden ville være ved at få et nyt familiemedlem, ligeså hårdt ville det være at skulle af med den igen, når den var blevet gammel. Men hun har jo ret! Hver gang vi siger goddag til noget nyt, noget godt og dejligt, vil der altid være et farvel, et tab og et savn.

Nogle gange hjælper det, at høre andre mennesker sige det man tænker, og når jeg nu tænker over mit liv de sidste par år, så har der været mange goddag’er og farvel’er.

Ét af farvel’erne, som følelsesmæssigt har været meget svære, hårde og sårbare, var at sige farvel til min dejlige, kære og højtelskede far. Et kæmpe tab og en stor smerte; et tomrum at sige farvel til et menneske, der altid har været dér i mit liv, støttet mig, vejledt mig, hjulpet mig op, når jeg faldt, altid stået klar med et kram og et lyttende øre. Et kæmpe tab for os alle, der kendte ham. Det er surrealistisk og uforståeligt ikke at kunne ringe til ham, ikke at kunne se ham og kramme ham. Det gør ondt og jeg mærker stadig sorgen, smerten og tabet i hverdagen.

Heldigvis tror jeg på reinkarnation, og ved vi kommer til at gense hinanden.

Min ældste datter oplevede også et farvel, da hun mistede to af sine dejlige kæledyr - hendes kære kanin Stampe, som gik bort på operationsbordet hos dyrelægen, og hendes lille dværghamster Silke, som lå stille i sit bur en morgen inden vi skulle rejse på ferie. Åh, hvor gør det ondt at se sine elskede ulykkelige, at se hendes verden bryde sammen og gå itu. Idag glæder hun sig heldigvis meget over de dejlige kæledyr, vi stadig har.

For det meste gør det ondt at sige farvel, selvom ordet i sig selv jo betyder far vel, som jo i egentlig er positivt. 

At sige farvel til et menneske, der har betydet meget for én, er jo også at sige farvel til et kapitel i ens liv. Længden af kapitlet er som sådan underordnet, da det nærmere er de involverede følelser og savnet, der gør ondt. At blive forladt, at være alene og mærke et tomrum.

Nu er jeg jo blevet 40 år og i mit liv har jeg oplevet mange farvel’er såvel som goddag’er. Når følelserne har lagt sig, og det mere eller mindre er blevet hverdag igen, er det tid for refleksion over det forgangne kapitel, refleksion over alt det gode, der var, det gode, der er og det gode, der vil komme. Jeg lærer hele tiden, hvilket jo i bund og grund også er meningen med livet? De største og sværeste tab, er dem vi lærer mest af. Det er også dem, der gør at vi kommer klogere ud på den anden side, for heldigvis læger tiden alle sår, og vi kan rejse os op!

At mennesket er så fantastisk bygget, at vi rent faktisk kommer videre, uanset hvor langt nede eller ude, vi har været, er imponerende! Og det interessante er jo, at vi på sigt bliver stærkere og klogere af det vi gennemgår og lærer i livets skole, så et farvel er måske ikke så skidt endda, at det er ikke er godt for noget?

For det er vel det, meningen med livet er, at foretage en masse valg, danne erfaringer, foretage nye valg og danne nye erfaringer, og når vi så en dag er mætte af livet at kunne lægge os ned og sove den sidste søvn?

Dagen idag er i eftertænksomhedens tegn, og det skal der også være plads til på min blog, hvor jeg vælger at sige "ne pas au revoir, mais a bientôt!" (for de ikke frankofile "ikke farvel, men på gensyn!")

P:S Skøn og solskinsrig dag til alle :O)

UVEJRET FRA FORLEDEN

Kan forestille mig at mange allerede har glemt, at der i weekenden brød et ordentligt uvejr løs over Danmark? Dem, der stadig husker uvejret, er dem, der oplevede store skader og oversvømmede kældre.

Jeg sidder her på 4. sal og  nyder at dagen idag er fyldt med solen, som skinner smukt og varmt, og ja "over skyerne er himlen altid blå".

Hvorfor jeg overhovedet har en interesse i at skrive om uvejret, når jeg bor i min skønne lyse lejlighed på 4. sal, kan virke uforståeligt, for så meget regnede det trods alt heller ikke, at det nåede herop!

Men nu er det sådan, at jeg dagligt mærker skaderne fra uvejret, idet varmekælderen i den ejendom, jeg bor i blev oversvømmet af 1,5 meter vand, og hele varmeanlægget brød sammen, som.  Dette betyder, at jeg nu for 4. dag i træk har iskoldt vand i hanerne, hvilket gør det daglige bad til en noget kold fornøjelse.

Er dog blevet mere alternativ for få det varme vand med i bad: El-kedlen fyldes med vand, koger, hældes op i den største balje,  jeg har, ud i bad og fylde kold vand i fra hanen, så jeg ikke bliver skoldet.

Føler mig skudt tilbage til gamle dage, hvor badet for nogens vedkommende foregik i køkkenet i et badekar, hvor badevandet først blev skiftet ud, når alle havde været i bad. Den mest beskidte til sidst!

Jeg er dog så priviligeret, at jeg ikke skal lade badevandet gå på skift. Ja, jeg skal ikke engang hente vand i brønden eller på gårdspladsen ved vandposten, men blot bevæge mig ud i køkkenet til el-kogeren af flere omgange.

At badet i disse dage er lidt mere omstændigt, lægger jeg ikke skjul på - er dog glad for at min børneflok tæller to piger og ikke 7! Det er til at overskue for os alle.

Når jeg så står i denne situation med koldt vand i hanerne, ser jeg kontrasten til min hverdag, og skønner på at jeg lever i et moderne samfund, og ikke "i gamle dage", hvor badet iøvrigt ikke var en daglig handling, nok nærmere en ugentlig begivenhed i forbindelse med søndagens kirkegang.

Ja, der er mange tanker, der når at poppe op, når hverdagens gang bliver ændret. Hvor lang tid, der endnu går, før der atter er varmt vand i hanerne, ved jeg ikke.

P:S. Men to ting jeg dog ved med sikkerhed er, at jeg fortsat drømmer om et dejlig varmt skumkarbad og at jeg aldrig nogensinde bliver vinterbader! :O)

OG HER STÅR JEG SÅ....

...på min fridag, hvor alt er planlagt efter vi er i juli måned, som jo er højsommer i Dannevang:

Jeg skal på stranden!

Solparasollen, liggestolen, magasiner, krydsord, håndklæde og badetøj, mad og drikke er lagt klar og pakket, så jeg kan komme hurtigt afsted. Ud og ligge svalt på min favorit strand, nord for København. Væk fra storbyens høje puls, og bare ligge og nyde lyden af vandet skvulpe i vandkanten og mærke en let brise mod mit endnu hvide maveskind.

Men som set tidligere i den danske vejrhistorie, har naturen sine egne luner. Så fordi solen skinner skønt kl. 6 om morgenen, er det ikke ens betydende med den skinner klokken halv 10, hvilket jeg også må sande, da tordenskyerne er ved at samle sig i masser på himlen.

Jeg prøver at besinde mig med at skyerne nok ikke forsvinder hurtigere, hvis jeg hidser mig op.

Skuffet lader jeg mig falde ned i sofaen. Mundvigene er som trukket ned af tyngdekraften. Jeg føler mig svigtet, snydt og forrådt af det danske sommervejr, indtil tanken om min onkels planlægning dukker op i tankerne. Han er nemlig en klog mand, der har levet så længe, at han aldrig udsætter sig selv for den skuffelse, jeg nu sidder og føler. Han har nemlig altid et regnvejrsprogram og et solskinsprogram, så hvis vejret ændrer sig, ændrer han bare planen. Alt er tilrettelagt i mindste detalje. Et imponerende menneske.

Hvad skal jeg foretage mig, når min strandtur nu er gået i vasken, og al udendørs aktivitet er udelukket?

Kunne svaret være andet end selvfølgelig se det positive i, at jeg nu endelig kan få lavet årets forårshovedrengøring? Hm, må ærligt indrømme at jeg har svært ved at se det positive, da jeg finder moppe og støvsuger frem. 　

　

　

　

　　

P:S Selvom der stadig sidder en vis skuffelse i kroppen over ændring af dagens planer , er det nu alligevel en dejlig følelse - træt og udmattet ovenpå den omgang min lejlighed har fået - at smide mig i sofaen med en dejlig kop grøn te, dameblade og nyde en velfortjent pause, og så har jeg ovenikøbet slået to fluer med et smæk: rengøring og fitness klaret på én gang! Kan det gøres bedre? :O)

HURRA, HVOR DET REGNER!

Så sidder vi dér i bilen på vej hjem, da Thor pludselig farer hen over himlen med sin hammer! Et øjeblik efter åbner himlen sine sluser, og det står kort sagt ned i lårfede stråler.

"Et fantastisk syn og imponerende kræfter naturen hersker over", når jeg lige at tænke, inden min lille niece fornærmet udbryder "Aaaaj, hvorfor skal det nu regne!? Øv, hvor er det irriterende!"

Noget overrasket og forvirret bliver jeg over hendes udtalelse. Hun er en dejlig lille pige på 7 år, som burde elske regn og ikke mindst vandpytterne, der er skønne at hoppe i med eller uden gummistøvler.

Mine tanker flyver tilbage, da mine egne to dejlige piger var på nogenlunde samme alder. Jeg husker en bestemt eftermiddag, jeg havde hentet mine piger. Vi var alle 3 trætte, men skulle på indkøb, da køleskabet var gabende tomt.

Det var lummert i vejret og optræk til uvejr. Jeg kiggede kort op på himlen og vurderede, at vi nok kunne nå hjem, inden uvejret brød løs, men jeg skulle blive klogere...

En halv time efter og med 3 tunge indkøbsposer i hænderne og mine piger ved siden af, gik vi mod udgangen, og undrede os lidt over, at der stod så mange mennesker i døren til Netto. Vi undskyldte os og kom igennem flokken. Det syn, der mødte os var overvældende. Ikke et menneske at se udenfor. Der var helt øde og dødt - de stod jo allesammen halvsure i Netto indgangen! - Himlen var mørkegrå og tung af næsten sorte skyer og det piskede ned med kæmpevåde regndråber.

Jeg kiggede ned på pigerne og hviskede til dem, om de var klar til at løbe ud i regnen, når jeg talte ned fra 3.

Om de var! Jublende og grinende løb vi ud på parkeringspladsen og nærmest dansede afsted gennem regnen, væk fra alle dem, der bare skulle ud til bilerne på parkeringspladsen. Vi havde et kvarters gang hjem.

Og ja, vi blev drivhamrende våde og gennemblødte, men det er en oplevelse vi alle 3 stadig husker, når regnen tager til. Vi husker også hvordan det var bagefter at komme hjem, tage det klamkolde tøj af, gå i varmt bad, tage nattøj på og putte under dynerne i sofaen med varm kakao og lune boller...

P.S. Havde det været morgen og jeg skullet have siddet på arbejde med halvvådt tøj, tilstår jeg gerne, at jeg nok heller ikke ville have jublet så meget! :O)

Til kamp mod de overflødige kilo..

Det er måske lidt sent på badesæsonen at beslutte sig for at gennemgå kroppen for ekstra polstringer, men "bedre sent end aldrig", er der vist et klogt hovede, der har udtalt engang.

På den anden side - med den relative lave accelerationshastighed, jeg arbejder med i øjeblikket, er jeg jo blot på forkant med nytårsfortsætterne, hvilket er det, jeg vælger at holde fast i, som det positive menneske, jeg nu engang er!

Kernen i det, jeg har brug for at lette mit hjerte med, handler om min svaghed for chokolade.

Chokolade siges af eksperter at være sundt...men ved større og vedvarende indtagelse begrænses det sunde aspekt og bliver i stedet Usundt! Sådan er det med al overdrivelse -  "alt med måde", som min kære mor altid har sagt.

Derfor har jeg valgt at komme de overflødige kilo til livs ved at holde én chokoladefri dag. Ja, du læser rigtigt. Hvert år er det nemlig sådan, at jeg beslutter mig for at "nu skal det være..." lige inden badesæsonen går igang. Jeg googler ihærdigt forskellige effektive slankekure, men traditionen tro ender mine kure altid med hånden nede i en pose Kim's eller en rittersport nede i tasken, hvor ingen ser den...

At sætte sig et mål, og ikke gennemføre er altid en nedtur, så derfor har jeg denne gang valgt at sætte et mål, hvor delmålene er så overskuelige, at det ikke kan blive andet end en succes, og det er altså at holde én chokoladefri dag...bare idag!

Jeg startede så i onsdags for én uge siden og har faktisk formået at holde næsten en hel uge chokolade fri, ved bare at tage én chokoladefri time ad gangen, som så er blevet til en hel dag, og nu en hel uge uden chokolade. Jeg er stolt!

Selvfølgelig tager det lang tid, at komme kiloerne til livs ved at holde kun en fridag fra det usunde sunde chokolade, men jeg kan overskue det, og den ene dag tager den anden med sig, har jeg fundet ud af.

Ved at ændre blot én faktor ad gangen, kan jeg ændre mine livsstil med små skridt. Så kan hele min krop følge med og så kan jeg være klar til badesæsonen næste år.

P:S Nu er jeg ikke en lyseslukker, så er der fødselsdage eller andre begivenheder, tillader jeg mig selv at nyde lidt søde...andet kan jeg ikke være bekendt! ;O)

..og så fik jeg lige den idé....

...da jeg lå i min sofa i morges...og lod tankerne flyve om hvordan jeg skulle komme igang med mine tegninger, malerier...hvordan deler jeg dem med heeeeele verden uden at skulle bruge den formue jeg ikke har lige nu?

Som et vink med en vognstang slog det mig, at jeg jo for læænge, lææænge alt for lææænge siden vist nok havde oprettet en blog, dvs to...den ene til mine illustrationer og den anden til mine malerier...

Flot tænkte jeg...så vidt jeg husker skulle en blog opdateres jævnligt...ja vist næsten dagligt...så det jeg har valgt at gøre er at slette det der eksisterede, og starte på en frisk ny blog...

Arbejder stadig med layoutet...synes andre bloggere har sådan nogle enkle fine blogs...det må kunne lade sig gøre...?!?!

Så denne blog, bliver en kombination af det jeg dagligt skaber, mine tanker og følelser, og så håber jeg blot ikke det bliver for rodet og blandet...ellers klarer jeg det med endnu en tegning... :O)