DET INDERSTE LAG AF KVINDEN..

Efter en længere samtale med en veninde omkring en date, hun skulle på, har jeg efterfølgende tænkt meget over alt det tilbehør, vi kvinder kan købe, for at gøre os ekstra attraktive.

I den forbindelse var jeg på nettet og undersøge sagen nærmere, og blev klogere på diverse opstrammende tekstiler til balder, lår, buste og talje, og hvad der ellers er på markedet, der kan gøre os perfekte og underskønne!
Jamen, det er utroligt som vi pludselig kan gå flere numre ned i størrelse i en kropsformet bodysuit eller købe trusser med ekstra hold i model maxi eller g-streng fuldendt med et par nylonner, der holder maven inde og balderne på plads, ja for ikke at glemme muligheden for en større buste med push-ups eller et indgreb med implantater.

Derudover kan vi også blive flere centimeter højere med stilletter, hvor det ikke kun er hælen, der løfter os 10 centimeter opad, men hvor også forfoden hjælper løftet med et par centimeter!
Nu er torsoen på plads, så skal der også bruges tid så vores hårpragt øges med fylde både i bredden og længden i form af flotte farvede exstensions. Ja, for ikke at nævne smukke, velplejede og nylavede french manicure negle og pedicure.

Endnu mere underholdende er det, at min kære veninde har taget en hel dag fri fra sit arbejde så hun kan være helt klar til weekendens date. Han må godt nok være attraktiv! :O)

Jeg må så indrømme, jeg virkelig under hende mr. nice guy og at de må leve lykkeligt sammen til deres dages ende - så længe de altså ikke ender i soveværelset..Ja, ikke at hun er én, der smutter med hjem i seng på første date, for realistisk set, sker det jo om ikke på første date, så på en af de efterfølgende..

Og ja, jeg under hende også den bedste og hedeste omgang sex, men er faktisk lidt bekymret for situationen. Hvad søren sker der, når tøjet begynder at ryge af, og tyngdekraften begynder at virke?


Jeg har mine bange anelser.


Måske løber han skrigende væk, når de velsiddende bryster pludselig folder sig ud og ruller ned over mavens volker og ender hængende som en julestrømpe med en 5-krone i!
Eller når de faste, velformede balder af stål hænger med retning mod knæhaserne og iøvrigt er fyldt med bedstemor huller.

For en bjergbestiger og eventyrslysten mand, vil min kære venindes krop jo være lidt af en spændende mundfuld og udfordring at gå på opdagelse i - uden tvivl - og det både med lyset tændt eller slukket, men hvordan bliver virkeligheden?

Paralyseret af de mange spændende muligheder for indsnøring af kroppen, har jeg stadig glæden ved at trække i mit træningstøj, og smutte ud på en frisk lang tur, uden make-up eller andet, der får min krop til at tage sig bedre ud!


PS: For de nysgerrige kan jeg jo afsløre, at jeg er ligeså spændt på at høre resultatet af daten og er klar med både flag og champagne, eller om det skulle gå grueligt galt med kleenex én masse!