Det skønneste er, når min bedre halvdel og jeg kan tale os frem til et kompromis. Sådan har det nemlig ikke altid været!
I starten hvor vi var nyforelskede, var livet skønt, dejligt og ukompliceret fordi forelskelsen overskyggede alt. Hans liv var uforandret, så han gik til fodboldkampe, var ude med vennerne og ja, forskellen var for ham, at han havde fået et par ekstra appelsiner i turbanen, nemlig børn og en hustru, der blev hjemme og tog opvasken! I starten nød jeg at være omkring vores små dejlige børn, og skar naturligt ned på samværet med veninderne og mine hjemme-hygge-wellness-aftener alene, som jeg altid har prioriteret højt.
Det gik da også så fint, lige indtil den dag, det ikke gik så fint mere!
Jeg begyndte stille og roligt at blive sur og tvær, og følte jeg stod alene med det hele derhjemme. Han følte, han fik en spand koldt vand i hovedet, når han kom hjem fra en venneaften og mumlede noget som "var det nu ved at være den tid på måneden igen". Han forstod ingenting, for hvor var hans dejlige kæreste, hans livs kærlighed, moren til hans guldklumper, blevet af? Forsvundet i en sur opvaskeklud?
Jeg begyndte stille og roligt at blive sur og tvær, og følte jeg stod alene med det hele derhjemme. Han følte, han fik en spand koldt vand i hovedet, når han kom hjem fra en venneaften og mumlede noget som "var det nu ved at være den tid på måneden igen". Han forstod ingenting, for hvor var hans dejlige kæreste, hans livs kærlighed, moren til hans guldklumper, blevet af? Forsvundet i en sur opvaskeklud?
Ja, hvordan kunne han da også vide, at jeg havde brug for frihed til at se veninderne og få luft under vingerne? Det var jo mig selv, der havde valgt at være hjemme, når han tog i byen? Jeg havde jo ingenting sagt og accepteret hans fortsatte ungkarleliv, altså indtil den dag, hvor jeg eksloderede i en kaskade af ord, mens han måbende stod og så på!
Idag kan vi grine af det, når vi kigger tilbage, for idag er vi blevet så meget klogere på hinanden. Ja, vi taler faktisk om tingene, når de opstår eller tager dem i opløbet og lader dem ikke ligge og ulme for så en dag at eksplodere igen. Godt nok er vi begge stædige, og tonerne kan gå højt - ingen tvivl om det, men vi er også enige om at finde roden til vores "uoverensstemmelse". Vi er blevet enige om at ungkarle livet må stoppe, så vi begge kan deles om børnene og de hjemlige opgaver, hvilket iøvrigt også må siges at være i orden, da vi begge har et fuldtidsarbejde.
I en periode gik det selvfølgelig godt med den nye arbejdsfordeling, og jeg blomstrede op igen, mens min kæreste derimod begyndte at hænge lidt i mundvigene...Han savnede selvfølgelig sine venner, fodboldkampene og sin frihed. Og jeg forstår ham så godt; jeg savnede jo også i den grad at kunne koble fra med veninderne og ikke blot mødes med mødregruppen, hvor alt snak handlede om bleer og økologisk hjemmelavet mos! Jeg trængte i den grad til at blive opdateret af tidens trends og gå ud og føle mig som kvinde og ikke blot som en malkemaskine....
Idag fungerer vores kærlighed, vores forhold og venskab igen på bedste vis, netop fordi vi har taget tingene i opløbet. Min kære mand og jeg har lavet en liste over de ting, vi hver især gerne vil, de ting vi gerne vil sammen som par og som familie og så den uundgåelige to-do-liste i hjemmet med praktiske gøremål. Det er så skønt nu, hvor vi ved begge, hvornår vi kan være sammen alene og have kærestetid, hvornår vi kan være sammen med vores egne venner og fælles venner, og hvornår vi kan være sammen som familie og med familien. Ja, og så de uundgåelige gøremål i hjemmet, som vi har delt op.
Resultatet er at vi har fået mere tid sammen og hver for sig. Vi har begge fået større overskud og mere frihed, og flere følelser af den gode slags. Ja, jeg nyder ihvertfald atter min "hygge-alene-wellness aften". Så har jeg på vej hjem fra arbejde fået købt de nyeste dameblade og magasiner, og har efter hygge med børnene, givet mig selv en skøn wellness time i badet, for derefter at flade ud i min ynglingsstol med en varm kop te og fordybe mig i alt hvad, der rører sig i vores kvindeverden, mens min kæreste hygger sig med at lægge børnene i seng og ordne evt. praktiske gøremål.
Jeg hører intet, for jeg har udstyret mig selv med et par effektive ørepropper, så al lyd er væk. Det eneste jeg skal koncentrere mig om, er at være god ved mig selv!
Jeg ved, min mand ser frem til han skal i Parken og se landskamp med vennerne om et stykke tid. Jeg ved, han glæder sig, og jeg glæder mig på hans vegne, for nu har jeg overskuddet og energien til at glæde mig på hans vegne, for jeg er fyldt op med energi...takket være min wellness aften og venindehyggestunder og al den skønne læsning, som jeg har nydt i fulde drag.
PS: Og så vil jeg da ikke undlade at nævne at min mand også nyder godt af den energi jeg har fået efter en aften med wellness ;O)
